Færre RKI-registrerede skyldes gode opsparinger og stigning i realløn

Selvom renterne og priserne på blandt andet fødevarer er steget meget i løbet af det sidste stykke tid, er antallet af registrerede i RKI overraskende faldet med 1,7 procent efter første halvår 2024. Der var tilbage i januar en forhåbning om, at beskæftigelse og renter ville kunne forhindre en massiv stigning, men at der er tale om et decideret fald er uventet. 

”Det er overraskende for mig, at vi ser færre danskere i RKI. Men det viser endnu en gang, at mange danskere har en bundsolid privatøkonomi, selvom der stadig er en del udsatte, hvor privatøkonomien vakler ovenpå de seneste års udfordringer” forklarer Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian.

Vidensfunktionens medlemsorganisationer har gennem længere tid oplevet en stor stigning i antal rådsøgende borgere. Dette hænger også sammen med nye og øgede initiativer til inddrivelse af danskernes gæld til det offentlige.