Aftalen: ’Et opgør med kviklån’
Den 19. december 2019 indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet samt Nye Borgerlige en aftale om et opgør med kviklån.
Formålet med aftalen var at øge forbrugerbeskyttelsen ved at tage et opgør med kortfristede forbrugslån med meget høje låneomkostninger og mindske eksponeringen af reklamer for forbrugslån i sammenhæng med spilreklamer. Indtil da havde forbrugslånemarkedet for usikrede forbrugslån været præget af en tendens til lån med enormt høje omkostninger og renter baseret på tvivlsomme forretningsmodeller. Særligt unge og udsatte befolkningsgrupper var eksponerede for disse usikre lån. Forbrugere risikerede således at pådrage sig en uoverskuelig gæld, hvilket man med denne aftale ønskede at forhindre.
Et år efter aftalens officielle ikrafttræden den 1. juli 2020 blev der gennemført en evaluering, der skulle belyse, om initiativerne har virket efter hensigten, og som desuden har kortlagt udviklingen og konkurrencen på forbrugslånemarkedet. Resultaterne heraf er netop udkommet. Du kan læse den samlede rapport her.
Hvordan er det gået?
Evalueringen af aftalen viser overordnet, at aftalens mål er opnået. Efter indførelsen af ÅOP-loftet (årlige omkostninger i procent) findes der ikke længere lån med ÅOP på over 35 pct. på markedet. De meget kortfristede lån er også stort set forsvundet. Man har således formået mere eller mindre at fjerne udbuddet af de såkaldte ’kviklån’, som var hensigten med loftet. De lån, der tilbydes i dag, er som regel minimum etårige, og flere løber over to til tre år.
Som følge af omkostningsloftet er der også blevet strammet op for kreditværdighedsvurderingerne i virksomhederne. Mange låneudbydere har nu indført konkrete procedurer for at sikre, at omkostningsloftet overholdes. Det er dog endnu for tidligt at vurdere effekten af procedurerne.
Aftalens initiativer har endvidere begrænset markedsføringen af forbrugerkreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder i det offentlige rum. Det gælder også markedsføringen i medierne, særligt markedsføring af spil eller spiludbydere online og i TV er blevet begrænset.
Øget markedsføring af buy now, pay later-lån
Kortlægningen af udviklingen på forbrugslånemarkedet viser, at der er store forskelle på, hvordan de nye regler har påvirket enkelte virksomheder. Der kan dog observeres en generel tendens til, at forbrugslånsvirksomheder har reduceret antallet af udlån eller midlertidigt suspenderet deres virksomhed.
Til gengæld er der i stigende grad markedsføring af de såkaldte BNPL-lån (buy now, pay later), hvor forbrugeren får mulighed for at sprede sin betaling af varer og tjenesteydelser, herunder også på dagligvarer, ud over længere tid. Disse lån er rente- og omkostningsfrie og er således ikke omfattet af kreditaftalelovens regler for kreditværdighedsvurderinger.
Samlet set har aftalens initiativer virket efter hensigten, og de overordnede mål med aftalen er i den grad opnået. Kreditværdighedsvurderinger er fortsat et område, som både Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har et særligt fokus på fremadrettet. Ligesom Finanstilsynet fortsat har fokus på P2P-lån (udlån mellem private), fordi der ses en tendens til, at denne del af forbrugslånemarkedet er i vækst.
