I april måned nåede den gennemsnitlige inflation 7,4 pct. Det har påvirket os alle. Dog har det påvirket nogle mere end andre, nemlig de fattigste i samfundet. Det inviterede vi Ph.d. Christoffer Jessen Weissert, som netop har forsvaret sin Ph.d. om bl.a. ulighed i inflation, til at fortælle om til Vidensfunktionens netværksmøde den 7. juni.
En af Christoffers hovedpointer var, at:
“Forskellen i, hvordan inflationen rammer forskellige indkomstgrupper, skyldes også indkomstulighed, ikke kun præferencer i forbrug”
Hvis alle levede af det samme, ville inflationen ramme ens. Men det gør vi ikke. Folks tilværelse og leveomkostninger er vidt forskellige. Når inflationen rammer de fattigste hårdest, er det altså ikke kun udtryk for forskelle i præferencer, men også forskel i indkomst, og hvad det ”koster” at leve.
Det er især priserne på energi og fødevarer, der er stukket af, mens andre priser ikke har ændret sig bemærkelsesværdigt. I april 2022 steg gaspriserne med 153,4 pct. og prisen på el med 69,4 pct. De fattigste er meget sårbare overfor netop disse prisstigninger, da deres udgifter til energi og fødevarer udgør en langt større andel af deres samlede forbrug end for andre indkomstgrupper.
Du kan se hele Christoffers oplæg og læse mere om inflationsuligheden lige her.
Fra den efterfølgende debat på netværksmødet:
Borgere er i tvivl, om der er råd til medicin eller blot en endagstur med børnene i ferien
Den seneste tids erfaringer fra vores økonomi- og gældsrådgivninger viser, at en del borgere er meget bekymrede for deres stigende el- og gasregninger, om de har råd til medicin, og om de overhovedet vil få råd til blot en endagstur med deres børn i ferierne. Borgernes rådighedsbeløb og betalingsevne, der blev estimeret i januar, er ikke længere retvisende og bør justeres efter den nye prisudvikling.
Hvad kan rådgivningerne gøre for at hjælpe?
Der er i rådgivningerne en opmærksomhed på, om f.eks. de nye rentefri lån kan blive benyttet som en udvej for borgere, der er hårdt økonomisk pressede. Der blev også delt erfaringer om, at det i enkelte tilfælde er lykkedes at hjælpe borgerne med at få huslejenedsættelser. Desuden blev der talt om, at rådgiverne kunne henvise borgere til indsatser, der uddeler overskudsmad.
