Kortere afdragsperiode ved gældssanering

Ændringsforslagene til konkursloven blev vedtaget ved lov nr. 181 den 9. juni 2022. Loven medfører, at afdragsperioden for gældssanering nedsættes fra de nuværende fem til tre år. Loven trådte i kraft den 17. juli 2022. De nye regler er vigtig viden for økonomi- og gældsrådgivere, som kommer i kontakt med borgere, der vil ansøge om gældssanering.

Den nuværende afdragsperiode for afviklingen af gæld nedsættes fra fem til tre år, og samtidig bliver der lempeligere regler for nyere forbrugsgæld og manglende betaling af kreditorer.

De generelle forudsætninger for opnåelse af gældssanering, som fremgår af konkurslovens § 197, stk.1, ændres ikke. Forudsætningen er fortsat, at skyldner skal godtgøre at være håbløst forgældet, og at en gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Et kriterie for at opnå gældssanering er, at skyldneren alene har en rimelig husleje. Hidtil har vurderingen heraf blandt andet taget udgangspunkt i skyldnerens indkomstforhold sammenholdt med huslejens størrelse. Idet der tidligere, senest i 2021, er set sager, hvor landsretten har vurderet huslejeniveauet i forhold til borgerens indtægt, er der i forbindelse med gennemgangen af gældssaneringsreglerne nu gjort endeligt op med den praksis.

Fremadrettet vil skifterettens vurdering af, hvorvidt huslejen er rimelig, ske på grundlag af husstandens størrelse, prisniveauet i det geografiske område og mulighederne for at finde en billigere bolig i området og altså aldrig på baggrund af skyldnerens indkomstforhold.

Afdragsperioden nedsættes fra fem til tre år

De nye regler vil få stor økonomisk betydning for mange af de fremtidige ansøgere om gældssanering. I dag gælder allerede en afdragsperiode på tre år for gældssaneringer for folkepensionister og i sager i forbindelse med konkurs- og rekonstruktionsbehandling, men de nye regler om tre års afdragsperiode gælder for alle, jfr. Konkursl. § 216 stk. 4, 2. pkt.

Der vil imidlertid med de nye regler være mulighed for at fravige de tre år. Der vil kunne gælde en afdragsperiode på op til seks år, hvis størstedelen af skyldnerens gæld er studiegæld, jfr. Konkursl. § 216 stk. 4, 4. pkt.  Dette svarer også til de nuværende regler, hvor en større studiegæld ligeledes kan betyde en længere afdragsperiode.

Som det kendes fra nuværende praksis, vil der også fortsat være mulighed for en forlængelse af afdragsperioden, hvis der er budgetforhold hos skyldneren, der underbygger dette. Det kunne være en skyldner med lidt for høje boligudgifter, her kan muligheden for en længere afdragsperiode være relevant, så skyldner ikke skal tvinges til at flytte i billigere bolig, jfr. Konkursl. § 216 stk. 4, 3.pkt.

Siden november 2005 har vilkårene for gældssanering været parallelle med reglerne for gældseftergivelse for gæld til det offentlige, dog med én afgørende forskel: Ifølge de nuværende regler for gældseftergivelse skal der som udgangspunkt altid betales afdrag i minimum fem år. Det forventes, at gældsinddrivelsesbekendtgørelsen § 30 stk. 1 ændres, således at den maksimale afdragsperiode fremadrettet også efter gældseftergivelsesreglerne vil være tre år.

Nystiftet forbrugsgæld

De nuværende regler foreskriver, at det som udgangspunkt giver afslag på gældssanering, når skyldneren har nystiftet forbrugsgæld. Praksis viser, at forbrugsgæld som udgangspunkt skal være minimum fem år gammel.

I henhold til ændringen af Konkursl. § 197 stk. 2 nr. litra c skal gældssanering ikke nægtes, hvis stiftelsen af nyere forbrugsgæld er sket på grund af særlige omstændigheder, og gældsættelsen fremstår som rimelig. Som eksempler kan det være nyere lån til udskiftning af hårde hvidevarer i hjemmet, nye briller eller tandlægeregninger.

Manglende afdrag på gælden

Det gælder for reglerne om gældssanering, jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 4, at kendelse om gældssanering som udgangspunkt ikke kan afsiges, hvis skyldner har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed for det. Modsat vil det således tale for gældssanering, hvis skyldner loyalt har forsøgt at tilgodese sine kreditorer.

Med de nye regler ses en opblødning af beløbets størrelse og evt. anden anvendelse. For den løbende betaling skal skyldnerens betalingsvilje indgå i vurderingen, men det forudsættes ikke, at hele det overskydende beløb skal betales til kreditorerne, når blot der fra skyldnerens side har været udvist vilje til at afdrage. Der lægges her vægt på, om skyldneren har haft et overforbrug til luksusgoder, eller om manglende afdrag skyldes køb af genstande, som skyldneren er afhængig af, herunder nødvendige betalinger af tandlægeregninger og andre omkostninger til sundhedsrelaterede ydelser.

Ud over at skyldners manglende betaling af løbende afdrag kan være nægtelsesgrund, så vil det også være manglende betaling af kreditorer, hvis skyldner står med et større beløb, der kunne være brugt til gælden. Her kunne eksempelvis nævnes en udbetaling af indefrosne feriepenge eller en udbetaling af overskydende skat. Anvendes et sådant beløb ikke til afdrag på gælden, så vil det kunne få betydning for skyldners mulighed for opnåelse af gældssanering. Den nye bestemmelse præciserer beløbets størrelse og tilføjer, at gældssanering ikke skal nægtes, hvis der er tale om et mindre væsentligt beløb, der blev udbetalt inden indgivelsen af begæring om gældssanering. Nægtelse skal kun ske ved engangsudbetalinger, der er i størrelsesordenen af 10.000 kr. eller derover.

Bagatelgrænse

Såfremt beløbet, der skal betales i afdragsperioden, er et uvæsentligt beløb, bortfalder gælden, jfr. Konkursl. § 216 stk. 2, 1. pkt. Bagatelgrænsen er fastsat til 3.600 kr.

Straffesagsomkostninger

I den nuværende lovgivning er sagsomkostninger i forbindelse med straffesager til hinder for en gældssanering. I den nye Konkursl. § 197 stk. 2 nr. 3 er straffesagsomkostninger ikke længere en hindring for at få en gældssanering.

Genoptagelse af en gældssaneringssag

Det kan overvejes, om det vil være relevant at søge om genoptagelse af en gældssaneringssag på baggrund af den seneste tids ekstraordinære store stigninger i forbrugsudgifterne (el, varme mm.).

Muligheden for genoptagelse af en gældssaneringssag forudsætter at der er sket væsentlige budgetmæssige ændringer jf. Konkursl § 228. Stigningen skal derved være af en vis betydning.

Udgangspunktet er, at der ikke kan ske genoptagelse med henblik på at fremskrive de budgetmæssige poster. Det skyldes, at der ved fastsættelse af budgettet i den oprindelige kendelse, allerede er taget højde for, at indtægter og udgifter vil stige, men idet stigningen i forbrugsafgifterne på det seneste har været så ekstraordinært store, kan genoptagelse muligvis komme på tale.

Såfremt en gældssaneringssag skal genoptages, skal skyldner selv henvende sig til skifteretten. Skyldner vil herefter som udgangspunkt blive indkaldt til et retsmøde, hvor anmodningen om genoptagelse behandles. På retsmødet kan anmodningen afvises, eller sagen kan blive genoptaget. Ved genoptagelse udpeges den samme advokat som første gang, og denne går så i gang med at udarbejde et budget og et nyt forslag. Forslaget behandles på et nyt retsmøde, hvor også kreditorerne indkaldes. På dette retsmøde træffer skifteretten sin afgørelse om, hvorvidt det nye forslag kan tages til følge.

For så vidt angår afdragsperioden, så kan den forlænges af skifteretten, ligesom dividendeprocenten kan nedsættes. De nye regler om treårig afdragsperiode får ikke umiddelbart virkning for genoptagelse af gældssaneringssager, hvor afgørelsen er truffet, før de nye regler er trådt i kraft. Det fremgår således af lovforslagets § 2, stk. 5:

“Stk. 5. Er en kendelse om gældssanering afsagt efter de hidtil gældende regler, skal spørgsmål om genoptagelse eller ophævelse af kendelsen behandles efter de hidtil gældende regler.”