Psykologi og sociale forhold spiller med i gæld og overforbrug
Mange af dem, der bliver afhængige af spil og overforbrug, slås med psykiske udfordringer, som gør det svært at styre både økonomi og hverdag. Gældsrådgivning og andre sociale indsatser er svære at dokumentere, men brugere og professionelle er gode og valide kilder. Det fortalte tre eksperter på Vidensfunktionens temaseminar den 23. oktober 2023.
– Fra vi er små, opdrages vi til forbrug.
Sådan lyder ordene fra psykolog Maiken Lundsgaard Martinussen på Vidensfunktionens temaseminar den 23. oktober i Odense. Gennem reklamer og medier lærer vi at ønske os nyt hele tiden. Og især de mest psykisk sårbare har svært ved at stå imod.
Maiken Lundsgaard Martinussen har 25 års erfaring som klinisk psykolog. I sin praksis møder hun flere klienter, som gennem et højt forbrug forsøger at aflede opmærksomheden fra svære følelser. En måde at håndtere følelser på, som psykologen kalder acting out, og som blandt andet skyldes, at vi ikke kan finde ud af at give os selv den omsorg, vi egentlig har brug for. I stedet bruger vi penge.
Et overforbrug på linje med andre misbrug
Mange af os betragter overforbrug som mere legitimt end misbrug af alkohol eller stoffer. Men ifølge Maiken Lundsgaard Martinussen er det økonomiske overforbrug drevet af de samme psykologiske mekanismer, som andre former for misbrug. Målet er at fortrænge eller fornægte svære ting i livet eller følelser som angst, ensomhed eller tomhed.
Der kan ligge mange forskellige og komplekse årsager bag, når et menneske forsøger at regulere sine følelser gennem et overforbrug. I flere tilfælde er der imidlertid en psykiatrisk diagnose på spil.
ADHD gør det svært at lægge budget
Blandt Maiken Lundsgaard Martinussens klienter er ADHD en udbredt diagnose, som netop gør det vanskeligt at planlægge, fokusere og kontrollere sine impulser. Mennesker, der kæmper med at styre deres impulser og udsætte
deres behov, har svært ved at spare op eller følge et budget. De handler på deres følelser – her og nu. Også selvom de ikke har råd.
Selvom overforbruget ofte er et forsøg på at håndtere de svære følelser, anbefaler psykologen ikke nødvendigvis at tale mere om følelserne. Sidder man som rådgiver overfor et menneske med en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD, er det ofte mere effektivt at forsøge med små ændringer fra gang til gang.
Moralsk opsang nytter ikke
Uanset hvorfor man ender i overforbrug og gæld, er motivation helt afgørende for at ændre adfærd. Som rådgiver kan man hjælpe motivationen på vej ved at være oprigtigt nysgerrig på det menneske, man ønsker at hjælpe. Derimod nytter det ikke at give en moralsk opsang.
– Som rådgiver bør man være et slags vikarierende håb, der giver den rådsøgende mod på at bryde med gamle vaner, understreger Maiken Lundsgaard Martinussen.
Ludomani følges med andre diagnoser
At misbrug fører til gæld, er særligt udbredt, når det gælder pengespil. Også blandt dem, der søger behandling for ludomani, er der
ofte flere diagnoser på spil. Det ved Thomas Marcussen alt om. Han er psykolog og klinikleder ved Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital.
Tal fra hans eget forskningsprojekt Behandling og forebyggelse af ludomani fra 2022 viser, at psykiatriske lidelser som depression og
angst, men også skizofreni, bipolar lidelse, personligheds- og adfærdsforstyrrelser samt alkohol- og stofmisbrug er overrepræsenteret blandt dem, der søger behandling for ludomani.
Hele 40 procent af dem, der var i behandling for ludomani, led også af depression. 30 procent af angst, 10 procent af skizofreni, 10
procent af personlighedsforstyrrelser og 10 procent af adfærdsforstyrrelser for blot at nævne de mest udbredte diagnoser.
Pengespil fanger især unge mænd
Det er især unge mænd, der bliver opslugt af pengespil i en grad, så de får behov for behandling. Et billede, som også går igen i Spillemyndighedens undersøgelse af danskernes pengespil i 2021.
Tallene fra Spillemyndigheden viser, at flere spiller pengespil, og flere havner i økonomiske problemer. Stigningen skyldes dels en
stærk liberalisering og digitalisering af spilmarkedet, som gør pengespillene let tilgængelige. Alle med en mobiltelefon kan i praksis spille døgnet rundt. Desuden tiltrækkes især unge af en voksende gamblingkultur i sociale fællesskaber,
ungdomskultur og forbrug.
Løsningen på de stigende spilproblemer er kompleks og kræver strukturelle forandringer, men Thomas Marcussen fremhæver, at vi kan hjælpe mennesker med ludomani bedre, end vi gør i dag:
– Et afgørende skridt er at gøre rådgivningen mere individuel og helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, motivation og behov, siger han og tilføjer:
– Vi skal indgå i flere tværfaglige samarbejder og partnerskaber, så der i større omfang henvises til relevante behandlingstilbud
og muligheder som ROFUS og StopSpillet.
Nytter det, vi gør?
Indenfor det sociale område er det en velkendt udfordring at dokumentere virkningen af de indsatser, man foretager. Virker det overhovedet? Og hvordan dokumenterer vi det i en tid, som råber på evidensbaseret praksis?
Vi kan ikke lave forsøg med lodtrækning og kontrolgrupper på samme måde som indenfor den medicinske forskning. Men vi kan faktisk godt dokumentere sociale indsatser som for eksempel gældsrådgivning, slår lektor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet Iben Nørup fast. Hun forsker netop i, hvordan virkningen af sociale indsatser kan dokumenteres og evalueres.
– Mange har et anstrengt forhold til dokumentation, der ofte opfattes som en bureaukratisk byrde pålagt af ledelsen eller politiske
instanser. Men selvom vi ikke skal dokumentere for dokumentationens skyld, er dokumentation vigtig for, at vi kan lære og udvikle vores praksis, siger Iben Nørup.
Hun fremhæver i samklang med Thomas Marcussen, at målgruppen for sociale indsatser ofte er mennesker med flere, sammenhængende problemer. Når vi intervenerer på ét område af borgerens liv, påvirker det også andre livsaspekter, som igen kan påvirke vores indsats. Dermed bliver det svært at isolere effekten.
Samtidig er sociale indsatser ofte tilpasset borgerens behov og situation, og selvom en organisation følger en fælles metode, kan de enkelte medarbejdere arbejde på hver sin måde. Det gør det også svært at måle effekten systematisk.
Spørg brugerne og de professionelle
Men Iben Nørups budskab er ikke, at vi skal undlade at dokumentere og evaluere virkningen af de indsatser, vi tilbyder. Tværtimod. Hun opfordrer til, at vi undersøger virkningen ved at spørge ind til brugernes oplevelser og de fagprofessionelles vurderinger ved hjælp af såvel kvantitative som kvalitative metoder. Selvom det ikke opfylder idealet om randomiserede, kontrollerede forsøg, er
denne viden både nøjagtig og pålidelig, især når indsatsen og målgruppen er kompleks.
– Borgere og medarbejdere er ofte den bedste kilde til den viden, vi skal bruge for at vurdere vores indsats og udvikle den, siger Iben Nørup.
