Der skete noget i 1992, som har præget den måde, vi opfatter penge og værdier på. Og det trækker spor helt frem til i dag. Fra scenen fortæller Pernille Hohnen, hvordan liberaliseringen af boligmarkedet gav danskerne adgang til at låne og bruge af friværdien, og at det fik afgørende betydning for, hvordan vi i dag ser på penge.
Pernille Hohnen er antropolog og forsker i det finansielle område med fokus på digitale lån og kreditter. Til Vidensfunktionens temaseminar i oktober 2022 deler hun konklusioner og betragtninger fra sin forskning med en lyttende sal af både økonomi- og gældsrådgivere og andre interessenter fra banker og myndigheder.
Temaet for dagen er de unges privatøkonomi og digitale gældsfælder. Den generation, der blev født i årene efter 1992 skylder nemlig penge. Hver fjerde 18-30-årige har forbrugslån. Men mange af dem ser det ikke nødvendigvis som, at de har stiftet gæld. Pernille Hohnen kan nemlig se, at der især i den unge generation er en opfattelse af, at kredit ikke er det samme som gæld. Selvom man skylder penge, så er en kassekredit bedre og mindre farlig end et ”rigtigt” lån.
Den opfattelse går også igen i fænomenet ”køb nu – betal senere”. Selvom varen bliver betalt nu af nogle andre, som du derefter skal betale til, så opfatter mange det ikke som et lån – snarere som en betalingsløsning.
Samtidig bruger de nye långivere greb fra Netflix og Spotify, som nærmest gør låntagningen til en slags spil. Lånerne får oversigter over, hvor de bruger flest penge og en belønnende mail, når de betaler tilbage, som de skal.
Tilsammen danner det en stærk cocktail, der for nogle kan give store problemer. De mange afbetalinger ender nemlig med at spise af rådighedsbeløbet, og for unge, der typisk har lav indkomst og ingen buffer, kan det blive et problem. For så kan en tandlægeregning eller en stjålet cykel pludselig vælte hele budgettet.
Derfor er Pernille Hohnen også fortaler for, at ”køb nu – betal senere” skal reguleres som andre lån – hvilket de ikke er i dag. For hvem gavner det egentlig, at du kan købe T-shirts, slik og take away på afbetaling?
”Man kan blive ruineret på grund af en pizza, det er simpelthen ikke rimeligt” – Pernille Hohnen.
Økonomikadetter eller gamle nisser?
Efter en kaffepause træder Stine Relsted Fahnøe fra Gældsrådgivning Sydsjælland op på scenen. Hun skal fortælle om organisationens Økonomikadetter. Tidligere bankansatte i jakkesæt og alvorlig mine kan være en stor hjælp for de borgere, der er havnet i en stram, økonomisk situation, som de har brug for hjælp til at komme ud af. Men hvis man vil forebygge, at de næste generationer får ondt i økonomien, skal der være nogen til at “oversætte” og skabe viden om, at jakkesættene er på de unges side. De helt unge, der endnu ikke har problemer med at betale regningerne, gider nemlig ikke høre på ”gamle nisser”.
Det forsøger Stine Relsted Fahnøe og hendes kollegaer at løse med Økonomikadetterne. Her er målet, at de unge selv skal inspirere andre unge til at holde styr på økonomien og sprede kendskab til mulighederne for at få hjælp, hvis det ikke længere hænger sammen.
Stine Relsted Fahnøe fortæller dog, at det i projektet har været svært at finde de rigtige unge – som har og bliver ved med at have gejsten.
”Vi har ingen penge, vi har kun vores menneskelighed og faglighed, men som regel er det faktisk også nok” – Stine Relsted Fahnøe
Er det de unges egen skyld?
Dagen blev afsluttet med en debat med hovedspørgsmålet: Er det de unges skyld? Moderator Bille Sterll styrede ordet og forsøgte sammen med panelet at finde løsninger, der kan hjælpe de unge til bedre økonomisk trivsel.
Emil Toft Hansen, tidligere erhvervs-ph.d.-studerende hos Danske Bank, fortalte om sin forskning, hvor han har set på, hvad kviklån egentlig bliver brugt til at finansiere – nemlig overforbrug og gambling. Selvom hans data ikke dækker perioden, efter kviklånsloven blev indført, tror han, at loven har hjulpet. For selvom nogle lån måske er blevet erstattet af peer-to-peer-lån eller ”køb nu – betal senere”- løsninger, så er det næppe dem alle.
”Min klare overbevisning er, at der er et lavere lånoptag blandt grupperne”.
Han foreslår, at bankerne kan række en hjælpende hånd til unge ved at udvikle apps, der i stil med energiselskabernes lader de unge følge med i deres forbrug, og ikke mindst få besked, hvis noget ser usædvanligt ud.
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte, er bekymret for den vinter, der kommer nu. Inflationen og de stigende energipriser presser nemlig i de budgetter, der allerede er stramme.
”Det er noget, der kan udvikle sig til en social katastrofe, hvis der ikke bliver sat ind med opsøgende og målrettet hjælp til de mest udsatte nu”.
Et af hendes bud på en løsning på gældsproblematikker for socialt udsatte er at sætte ind med langt mere forebyggelse. For det er svært at løse problemerne, når en borger fx skylder 350.000 kroner i togbøder – så det kan og skal undgås, før det kommer så vidt.
”Økonomisk rådgivning skal være en integreret del af det sociale arbejde – også i kommunerne, og gerne i samarbejde med gældsrådgivningerne”.
Derudover efterlyser hun mere fleksible regler for gældssanering, så langt flere kan komme ud af de gældsspiraler, de befinder sig i, og som fastholder dem i social udsathed.
Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea, ser også et potentiale i, at bankerne hjælper de unge kunder mere.
”De unge er en målgruppe, som bankerne gerne vil tale mere med, men de kan være sværere at nå ud til end de ældre kunder”, siger hun.
Og måske kræver det også en omstilling at få fat på de unge, der kan synes, at det er ubehageligt at skulle tage fat i banken. Og det bliver der desværre nok brug for i tiden, der kommer.
”Rigtig mange unge kan blive ramt, og det er ikke noget, de har prøvet før”, siger Ida Marie Moesby.
Julie Lindmann, forperson for Danske Studerendes Fællesråd, genkender modviljen til at tale med banken. For selvom mange laver sjov med, at hendes generation ikke engang tør ringe til pizzamanden, så er det slet ikke sjovt at stå alene med sine økonomiske problemer. Og det gør en del unge, især hvis deres forældre ikke har mulighed for at hjælpe med at løse de økonomiske problemer. Nogle unge tør ikke fortælle deres familie og venner, at de tager SU-lån for at få det hele til at hænge sammen.
Løsningsforslagene fra Julie Lindmann er enkle og til at forstå: En SU, der skal have et løft, efter den for længe ikke er fulgt med tiden – og et loft over prisen på en studiebolig.
Pernille Hohnen, ph.d. i antropologi, senior projektleder i Teknologirådet kom også tilbage på scenen og gav de øvrige panelister ret i, at løsningen ikke bare handler om at tilbyde individuel rådgivning. Individuel rådgivning alene kan nemlig ikke løse problemet – særligt hvis folk har meget lave indtægter og høj gæld.
Derfor er det også nødvendigt at se på adgangen til gældssanering. Derudover foreslog hun, at banker og de finansielle institutioner bidrager økonomisk, fx med en pulje, der kan søges af dem, der kommer galt afsted ved at bruge kreditprodukterne.
”Det hjælper jo ikke at lave et budget, hvis du ikke har råd”, siger Pernille Hohnen.
